Fokus og ro

Træn hvad du har brug for - sammen med andre

Fokus og ro DROP-IN træning

Har din hund svært ved at fokusere på dig, når der er andre hunde til stede?

Kan det være svært på et almindeligt hold, fordi du gerne vil lave de øvelser der bliver vist, men har nok at gøre med at holde din hund nogenlunde i ro?

Så er det her bestemt noget for dig og DIN hund!

Fokus og ro træningen kører som DROP-IN hvor man melder sig til én eller flere træninger af gangen, uafhængigt af hinanden.

Find Fokus og ro DROP-IN i kaldenderen, klik herover.

På holdet vil der max være 8 hunde.
Timen starter med en kort introduktion til hvordan træningen kommer til at forløbe, og hvordan I bedst kan hjælpe jeres hunde.
Hundene skal blive i bilerne imens!

Selve træningen er "selv-træning", hvor I selv planlægger de øvelser, I har brug for at træne.
Jeg er der til at hjælpe og guide jer, og alle på holdet er indstillet på at hjælpe fx med at passere eller stå stille mens andre passerer.

Krav til dig og din hund:
Din hund kan vente i bilen mens vi har lidt intro. Det gør ikke noget, hvis den gør.
Din hund er hverken aggressiv eller bange for andre hunde
Du kan være selvtrænende på pladsen.
Du er indstillet på at bruge MANGE, LÆKRE godbidder til træningen.